01. Ta' til dans i andre klubber
I din egen klub lærer du at danse Square Dance, og du skal selvfølgelig støtte din egen klub mest muligt.
En af Square Dancens største glæder får du dog ikke med, såfremt du aldrig tager ud til dans i andre klubber.
Besøg andre klubber når lejlighed gives. Det kan være i dit nærområde, eller når du er på tur eller ferie. Husk dog altid på, at du besøger de andre klubber som gæst.
I øvrigt anbefales det altid, at man kontakter klubberne i forvejen, idet arrangementer undertiden kan ændres eller blive flyttet til andre lokaliteter
2. Tilhør en klub
Klubberne er i det store hele til for at foranstalte undervisning samt holde dansearrangementer, så venskab og socialt samvær kan dyrkes.
For at klubberne skal kunne overleve, har de brug for aktive medlemmer, hvor alle hjælper til.
Meld dig frivilligt, vent ikke til du bliver opfordret!
3. Dans til forskellige Callere
Gennem undervisningen har du vænnet dig til en og samme underviser / Caller, og ham / henne vil du sikkert altid have en god relation til.
Men enhver Caller har sin egen stil, hvilket er med til at gøre dansen endnu mere fornøjelig.
4. Dans forrest i salen
Tendensen for nye dansere er, at de ofte gemmer sig bagerst i salen, hvor de tror, at Calleren ikke kan se dem, når de går ned.
En god Caller lægger mærke til hele gulvet, selv de bagerste.
Så, vær ikke bange for at danse forrest, tværtimod.
5. Dans med erfarne dansere
Ofte er en fremstrakt hånd fra en mere rutineret danser det eneste din Square behøver, for at den køre perfekt.
Alle dansere har været nye, og de husker godt, hvordan det var i sin tid.
6. Ta' straks håndfatning
Stabiliser altid din position ved hurtigt at tage håndfatning efter enhver bevægelse.
Er du tabt, så har du i det mindste en makker ved din side.
7. Dans!
For at få udnyttet alt hvad du har lært, og for at få det hele til at glide som naturlige bevægelser, er det utrolig vigtigt at 1) danse, 2) danse og 3) danse.
8. Erkend dit niveau
Ta' til de danse, hvor du ved, du kan være med.
9. Gå ikke videre før ...
Det danseprogram man deltager i har intet at gøre med hvor dygtig eller god en danser man er.
Det har noget at gøre med hvor megen tid du har til rådighed eller er villig til at ofre på din hobby.
Gå ikke videre før du er fortrolig med det nuværende, og du føler dig helt klar.
Dans i det mindste Mainstream et helt år, og lad dig ikke lokke af andre.
10. Dans for at have det sjovt
Alle odds taler for, at en eller anden laver en fejl (selv Callerne laver fejl!). Bekymre dig ikke om hvem der var skyld i sammenbruddet, det er underordnet.
Stil straks op igen, - and Keep Smiling!
11. Til slut
Square Up straks. Gå i den nærmeste Square, der er ledig. Gå ikke forbi en ledig Square.
Introducer dig selv. - Smile and have fun!
Tak alle når Tip'et er færdigt.